Tegneserie historie

Klassetrin: 1. – 3. klasse

Download aktivitet som PDF her.

Allan og Svip roder sig ud i mange skøre situationer. I denne aktivitet skal eleverne bruge deres fantasi til selv at lave deres egne historier om Allan og Svip. I kan tage udgangspunkt i de eksisterende bøger, eller I kan lave helt nye historier om Allan og Svip.

Målgruppen for denne aktivitet er elever, der har lært at skrive eller børnestave.

Hvorfor denne aktivitet?

  • for at lære at formulere korte sætninger
  • for at lære brugen af talebobler og tankebobler
  • for at lære at lave sammenhæng mellem tekst og billeder
  • for at give børnene mulighed for at fantasere videre om Allan og Svip

Hvad skal jeg bruge?

Farveblyanter.

Hent kopiark “Tegneserie1” her eller “Tegneserie2” her.

Hent “Klippeside” her.

Hvad skal jeg lave?

  1. Fortæl om elementerne i opbygningen af en tegneserie.
  2. Gennemgå en eller flere situationer fra bogserien.
  3. Lav en fælles brainstorm på tavlen med forslag til, hvad historierne kunne handle om.
  4. Bed eleverne finde på deres egne historier om Allan og Svip.
  5. Giv eleverne mulighed for at bruge så mange kopiark, som de har brug for, når de skriver og tegner deres historier.
  6. Tegneserien kan evt. farvelægges.
  7. Slut aktiviteten med, at eleverne to og to fremviser og læser deres tegneserier op for hinanden, eller de læser op for hele klassen.
  8. Hæng gerne tegneserierne op i klassen efterfølgende.

Udbygning:
Del eleverne op i grupper, som skriver om hver deres situation fx.:

  • Skriv en historie, hvor Allan bliver vred på Svip.
  • Skriv en historie, hvor Allan er venner med Svip.

Forslag

Eleverne kan også lave historier, der tager udgangspunkt i deres egen hverdag. Eleverne kan skrive om situationer, hvor de selv har oplevet at blive udfordret, eller om noget de gerne vil øve sig på i skolen. Øvelsen kan være med til at skabe en selvforståelse hos eleven, og samtidig en forståelse for hinandens udfordringer. Eleverne kan arbejde på at komme med løsninger i historien. Historierne kan også laves af elev og lærer i fællesskab, så tegneserien bruges som værktøj til at italesætte svære situationer i barnets hverdag, og til at tydeliggøre handlemuligheder.

Lav evt. benspænd som fx at bruge mindst 2 ark eller bruge mindst én taleboble til hver tegning.